perspektiv

Biotek kræver tålmodighed og dybe lommer


I de seneste år er stemningen omkring biotek på børserne i USA vendt til det positive. Det har bidraget til, at flere selskaber i Vækstfondens portefølje nu ser ud til at kunne give et tilfredsstillende afkast til investorerne. Men succeserne har været mere end 12 år undervejs. Og der er stadig et godt stykke vej endnu, før biotekporteføljen samlet set giver et positivt afkast.

I Danmark blev der i 00'erne etableret en lang række biotekvirksomheder med venturekapital i ryggen. Dengang var der en stor optimisme omkring dansk biotek og mange penge i markedet. Siden da falmede optimismen, risikovilligheden hos investorerne svandt, og selskaberne har kæmpet med at rejse kapital og indgå nødvendige partnerskabsaftaler. 

Ventureinvestorernes tålmodighed ser nu ud til at bære frugt. Flere af de danske biotekselskaber, der har potentiale til at give et fornuftigt afkast, har ligget i porteføljerne hos venturefonde i 12-16 år. Selskaberne har brugt tiden til at udvikle deres pipeline af lægemiddelkandidater, forretningsmodeller og partnerskaber rundtomkring i verden.  

Danske selskaber på vej

På Vækstfondens balance udgør biotek ved udgangen af 2013 ca. halvdelen af vores samlede investeringer. Flere selskaber i porteføljerne hos de venturefonde, vi har investeret i, ser ud til at kunne få gavn af den positive stemning omkring biotek. Det gælder bl.a. for Evolva, Santaris Pharma, Zealand Pharma, Symphogen, Nuevolution, Forward Pharma og Egalet.

I løbet af 2013 oplevede vi blandt andet en flot exit af det danske biotekselskab Zymenex fra Sunstone Capitals portefølje. I februar 2014 blev det danske selskab Egalet fra samme ventureselskab noteret på Nasdaq. En måned senere var selskabets værdi steget med ca. 50 pct. Begge selskaber har været længe undervejs. Allerede i 1998 fik Zymenex tilført kapital første gang, og Egalet har ligget i porteføljen siden 2000.

At investeringer i biotek kræver tålmodighed, er dog ikke et særkende for Danmark. Ifølge analysehuset ThomsomOne er den gennemsnitlige liggetid i USA 8,5 år, men nogle selskaber har ligget i venturefondenes porteføljer i mere end 20 år.

Børsværdien er tredoblet i USA

De positive vinde, der præger det amerikanske børsmarked, har stor betydning for værdisætningen af biotekselskaberne. Både for dem, som står foran en notering, og for dem, som bliver opkøbt af investorer eller af selskaber med behov for nye lægemiddelkandidater.

Siden udgangen af 2011 er værdien af de børsnoterede biotekselskaber i USA tredoblet. I Europa har vi kun oplevet en mindre forbedring, men stemningen blandt investorerne i USA kan muligvis smitte yderligere af på værdierne i Europa.


VÆRDIUDVIKLINGEN I NOTEREDE BIOTEKVIRKSOMHEDER I USA OG EUROPA

 

BØRSNOTERINGER AF VENTUREFINANSIEREDE BIOTEKVIRKSOMHEDER 

Samtidig har der været en markant fremgang i antallet af børsnoterede biotekvirksomheder i USA fra 2012 til 2013. Ifølge Nasdaq Global Indexes har de biotekvirksomheder, der blev børsnoteret på Nasdaq i 2013, i gennemsnit forøget deres værdi med 43 pct.

Dybe lommer

Biotek kræver tålmodige investorer, der har kapital nok til at understøtte selskabernes udvikling i ganske mange år. I USA, hvor historikken med biotek er længere end i Europa, har selskaberne rejst fra 250 mio. kr. og op til 2 mia. kr. i venturekapital, før de er blevet børsnoteret. Typisk har de rejst 650-750 mio. kr. Ved selve børsnoteringen har selskaberne i gennemsnit rejst 400-500 mio. kr.

Den positive stemning blandt investorerne og de gode resultater i selskaberne vil kunne få betydelig indvirkning på Vækstfondens resultat i de kommende år. Der er dog lang vej endnu, før investorernes biotekinvesteringer samlet set giver et tilfredsstillende afkast til investorerne. Det vil formodentlig kræve, at den aktuelle udvikling fortsætter flere år ud i fremtiden.